Når forskallingselementer returneres fra byggepladser, skal de rengøres, kontrolleres og klargøres til næste projekt så hurtigt som muligt. For at reducere gennemløbstiden og minimere manuel håndtering implementerede PASCHAL Danmark et automatiseret conveyor-system fra Q-System til håndtering af deres returflow.
Fra returvare til klargøring til genudlejning
Som leverandør af forskallingssystemer til byggebranchen håndterer PASCHAL løbende store mængder udlejningsudstyr, som returneres efter brug.
Inden elementerne kan sendes ud til nye projekter, skal de gennem en proces med rengøring, inspektion, reparation og sortering. Tidligere krævede denne proces omfattende manuel håndtering af store og tunge elementer.
For at effektivisere arbejdsgangen blev der etableret et automatisk transportsystem, som forbinder de forskellige procestrin i én sammenhængende løsning.
Conveyor-system til rengøring og sortering
Q-System udviklede en specialtilpasset løsning bestående af drevne rullebaner, kædetrukne vinkeloverføringer og graviterende rullebaner.
Forskallingselementerne transporteres gennem rengøringsprocessen og videre til enspektion og eventuel reparation. Herefter sorteres og stables elementerne, så de er klar til næste udlejning.
Systemet håndterer elementer med dimensioner op til 2,7 meter i længden og 2,4 meter i bredden samt vægte på op til 400 kg.
Effektiv håndtering af store og tunge emner
For de største forskallingselementer blev løsningen udvidet med en specialudviklet transfervogn, som gør det muligt at udføre reparationer direkte i procesflowet.
Elementerne indlæses ved hjælp af vakuumløftere og transporteres automatisk gennem anlægget, hvilket reducerer behovet for manuel håndtering og forbedrer arbejdsmiljøet omkring de tnge komponenter. Samtidig skaber løsningen et mere ensartet flow gennem hele klargøringsprocessen.
Kortere gennemløbstid og højere kapacitet
Ved at automatisere transporten mellem rengøring, reparation og sortering har PASCHAL reduceret den tid, forskallingselementerne opholder sig på lageret mellem to udlejninger.
Resultatet er:
- Hurtigere klargøring af returvarer
- Mindre manuel håndtering
- Bedre udnyttelse af ressourcer
- Mere effektiv intern logistik
- Øget tilgængelighed af udlejningsmateriale
For virksomheder, der arbejder med udlejning af tunge komponenter og udstyr, kan automatiseret materialehåndtering være en afgørende faktor for både kapacitet og servicegrad.
Anvendte løsninger i projektet:
- Drevne rullebaner
- Kædetrukne vinkeloverføringer
- Graviternde rullebaner
- Transfervogn
- Vakuumløftere
- Automatiseret håndtering af forskallingselementer