30% højere kapacitet med et enkelt og effektivt transportsystem

Hos LindDNA produceres og pakkes designprodukter i recycled læder til kunder over hele verden. Da virksomheden voksede og flyttede til større faciliteter, opstod behovet for en mere effektiv håndtering af varer i pakkeområdet. Q-System leverede et skræddersyet transportsystem, som forbedrede arbejdsmiljøet og øgede kapaciteten med 30%.

Effektiv håndtering af varer fra pluk til forsendelse 

LindDNA håndterer dagligt et stort antal ordrer til både B2B-og B2C-kunder. Med væksten fulgte et stigende behov for at optimere pakkeprocessen og reducere den manuelle håndtering af varer. 

Den eksisterende arbejdsgang var præget af mange løft, uhensigtsmæssige bevægelser og kasser, som blev opbevaret i stakke og derfor var svære at overskue. 

Målet var at skabe et mere effektivt flow fra varemodtagelse til pakning og forsendelse uden at ændre virksomhedens eksisterende layout væsentligt.

Transportsystem designet til eksisterende faciliteter

Q-System udviklede en løsning med rullebaner og kugleborde, som kunne integreres direkte i LindDNAs eksisterende arbejdsområde. 

Systemet blev installeret på blot 3 timer og var hurtigt klar til drift. 

Løsningen gør det lettere for medarbejderne at håndtere kasser gennem hele pakkeprocessen og reducerer behovet for løft og vrid i de dagelilge arbejdsgange. 

Samtidig er systemet udviklet med mulighed for fremtidig udvidelse i takt med virksomhedens vækst. 

Dokumenteret effekt på kapaciteten

For LindDNA var gevinsten mærkbar næsten med det samme. 

Den forbedrede organisering af varer og det mere effektive flow gennem pakkeprocessen har øget virksomhedens kapacitet med omkring 30%. 

Som Casper Themsen (Supply Chain Manager) fra LindDNA beskriver det: 

"Det her bånd har i vores favør givet os 30% ekstra kapacitet. Vi er simpelthen 30% mere effektive."

Projektet viser, hvordan selv relativt enkle materialehåndteringsløsmimger kan skabe markante forbedringer i både produktivitet og arbejdsmiljø.

Bedre arbejdsmiljæ og færre manuelle løft

En vigtig del af projektet var at forbedre ergonomien for medarbejderne i pakkeområdet. 

Med det nye transportsystem er behovet for at flytte kasser manuelt blevet reduceret markant. Medarbejderne oplever færre løft, mindre gang mellem arebjdsstationer og færre belastninger i det daglige arbejde. 

Resultatet er et mere effektivt arbejdsflow og et bedre arbejdsmiljø i en afdeling med høj aktivitet. 

Anvendte løsninger i projektet

  • Transportanlæg til pakkeprocesser
  • Intern varetransport
  • Ergonomisk materialehåndtering 
  • Logistikoptimering af pluk og pak
  • Skalerbar transportløsning

Case

Conveyor-løsning optimerer stoleproduktion hos Kvist Industries

Q-System leverede et specialudviklet conveyorsystem til Kvist Industries, som optimerer produktionen af HAY-stole gennem automatiseret transport, forbedret ergonomi og et mere effektivt flow mellem montage, pakning og shipping. 
Se alle cases