Hos Beslag och metal i Sverige skulle tunge paller tranporteres effektivt gennem flere produktionshaller og videre til shipping - uden at gå på kompromis med plads, flow eller driftssikkerhed. Vi leverede en komplet heavy-duty conveyor-løsning, der samler produktion og udlastning i ét automatiseret og sammenhængende palleflow.
Et sammenhængende conveyor-flow gennem hele produktionen
Løsningen strækker sig gennem flere haller og består af mange meter conveyor-systemer til automatisk transport af tunge paller mellem produktion, buffering og shipping. For at udnytte produktionsarealet optimalt er dele af anlægget integreret i gulvniveau, mens andre transportstrækninger er ført i loftshøjde. Det holder porte, trucktrafik og interne transportveje fri uden at afbryde flowet gennem produktionen. Flere lifte transporterer automatisk paller mellem niveauerne, mens transfer vogne sikrer fleksibel transport gennem områder med krydsende trafik og adgangsforhold.
Automatisk håndtering og buffering af paller
Anlægget omfatter både palleafstablere og pallestablere til automatisk håndtering af paller med pallekraver.
Pallerne afstables i sekvenser på to eller tre, håndteres enkeltvis i processen og stables efterføægende igen for at optimere bufferkapaciteten på udlastningsstrækningerne. Det giver et stabilt og effektivt palleflow samt en bedre udnyttelse af pladsen i shippingområdet.
Heavy-duty conveyors til krævende produktionsmiljøer
Hele løsningen er opbygget af robuste transportkomponenter dimensioneret til kontinuerlig drift og håndtering af tunge belastninger i et krævende industrimiljø. Kombinationen af heavy-duty rullebaner, kædetransportere, lifte, drejeborde og transfervogne skaber et driftssikkert transportsystem med fokus på stabilitet, kapacitet og effektiv intern logistik.
Anvendte løsninger i projektet
- Drevne rullebaner
- Kædetransportører
- Lifte
- Drejeborde
- Transfervogne
- Pallestablere og palleafstablere