For Montana er en effektiv og præcis lakeringsproces afgørende for at kunne håndtere et stort antal farvevarianter og individuelle kundeordrer. Q-System leverede et automatisk transportsystem, som styrer flowet af pladestakke gennem lakafdelingen og sikrer, at de rette emner ankommer til lakanlægget på det rette tidspunkt.
Intelligent materialeflow til moderne møbelproduktion
Montanas produktion er kendetegnet ved et stort udvalg af farver og individuelle konfigurationer. Det stiller høje krav til den interne logistik omkring lakeringsprocessen.
For at optimere flowet blev der etableret et automatisk transportsystem bestående af parallelle drevne rullebaner og to fuldautomatiske transfervogne. Systemet fungere som det logistiske omdrejningspunkt i lakafdelingen og håndterer transporten af pladestakke mellem lager, indfødning og lakering.
Automatiseret sekvens af plader til lakering
Målet med investeringen var at skabe en mere rationel lakeringsproces, hvor emner med samme farve behandles samlet for at reducere omstillingstid og optimere kapaciteten i lakanlægget.
Via avanceret ID-føring og adressering registrerer systemet automatisk placering af hvor enkelt pladestak. El-styring kommunikerer løbende med transfervognene og sikrer, at du korrekte stakke transporteres frem til operatøren i den rigtige rækkefølge.
Det eliminerer risikoen for fejl i produktionssekvensen og sikrer et mere stabilt flow gennem lakeringen.
Sporbarhed og præcis styring af produktionsflowet
Systemet giver operatørerne fuldt overblik over alle pladestakke i processen via skærmovervågning. På den måde kan medarbejderne altid se, hvor de enkelte farvedefinerede stakke befinder sig i systemet.
De automatiske transfervogne opererer gennem sluser til renrummet og er integreret med anlæggets styring, som også kontrollerer porte, adgang og sikker transport gennem processen.
Resultatet er en mere præcis og driftsikker håndtering af emnerne gennem hele lakafdelingen.
Færre håndteringer og højere kapacitet
Automatiseringen har reduceret antallet af manuelle håndteringer betydeligt og samtidig øget gennemløbet i lakanlægget.
Samtidig understøtter løfteborde ved indfødning en bedre ergonomisk arbejdsstilling og sikrer, at operatørerne altid har emner klar til videre bearbejdning.
For Montana betyder løsningen:
- Mere effektiv lakering
- Færre manuelle håndteringer
- Højere kapacitet
- Bedre sporbarhed
- Reduceret risiko for produktionsfejl
- Forbedret arbejdsmiljø
Automatisering af komplekse produktionsflows
Montana-casen viser, hvordan intelligente conveyor-systemer og avanceret styring kan optimere mere end blot intern transport.
Ved at kombinere automatiseret materialehåndtering med sekvensering, sporbarhed og processtyring er det muligt at ksabe et mere effektivt produktionsflow og samtidig understøtte høj produktvariation uden at gå på kompromis med kvalitet eller kapacitet.
Anvendte løsninger i projektet
- Rullebaner
- Automatiserede transfervogne
- ID-føring og adressering
- Renrumslogistik
- Løfteborde
- Skærmovervågning
- Automatiseret materialehåndtering