Transportsystem rullebaner

Kædebaner til palletransport og tunge laster

Q-System leverer kædebaner til transport af paller og tunge enhedslaster, hvor lasten skal understøttes direkte I definerede kontaktpunkter under transporten. Kædebaner anvendes typisk til pallehåndtering, hvor pallens orientering, løbere og belastning stiller særlige krav til understøttelsen gennem hele transportsystemet.

Kædebaner til palletransport

Kædebaner anvendes til transport af paller og tunge enhedslaster, hvor godset ikke kan understøttes på en sammenhængende overflade. 

Systemet bærer lasten direkte på et begrænset antal kæder, som skaber definerede kontaktpunkter gennem hele transportforløbet. Valget af kædebane afhænger blandt andet af pallen orientering, løbere og den type last, der skal transporteres. Ved transport af paller på langs er kædebaner ofte den foretrukne løsning, fordi understøttelsen kan placeres præcist under pallens bærepunkter. 

Det gør kædebaner særligt velegnede til pallehåndtering, hvor lasten skal understøttes stabilt og kontrolleret under transporten. 

Hvornår anvendes kædebaner 

Kædebaner anvendes typisk i løsninger, hvor pallens eller produktets kontruktion stiller særlige krav til transportmåden. 

Det er især relevant når: 

  • Paller transporteres langsideledende
  • Pallen bæres af meder eller andre definerede bærepunkter
  • Lasten har begrænset kontaktflade mod transportøren
  • Der håndteres tunge eller specialdesignede emner 
  • Produktets geometri ikke egner sig til transport på ruller alene 

Ved en kædebane overføres lasten via et begrænset antal kædestrenge placeret under produktets bærende punkter. Det giver en kontrolleret og forudsigelig transport, hvor understøttelsen tilpasses produktets faktiske kontruktion. 

Kædebaner anvendes derfor ofte til pallehåndtering, tunge enhedslaster og specialemner, hvor transportretning, bærepunkter og lastens opbygning har stor betydning for en stabil og driftssikker transport. 

Kædetransportører
Kædebane

Direkte understøtter på kæder 

Kædebaner konfigureres ud fra palletype, belastningskrav, transportretning og systemlayout. 

Typiske løsninger omfatter: 

  • 2-strengede kædebaner til standard pallehåndtering 
  • 3-strengede kædebaner til bredere eller tungere laster 
  • Kædebaner til transport af paller på langs 
  • Kædebaner med løftefunktion til overførsel mellem transportlinjer 
  • Integration i vinkeloverføringer systemer 

Kædebaner anvendes ofte til horisontal eller let stigende transport af paller og tunge emner automatiske materialehåndteringssystemer. 

FAQ

Hvornår bruger man kædebaner frem for rullebaner? 

Kædebaner anvendes typisk, når produkter, paller eller andre emner skal understøttes på bestemte punkter under transporten. Det gælder blandt andet paller med meder, specialemner med begrænset bundunderstøttelser eller produkter, hvor en traditionel rullebane ikke kan sikre en stabil transport. 

Inden for pallehåndtering vælges kædebaner ofte ved langsideledende transprt. Det betyder, at pallen bevæger sig med den længste side først gennem anlægget. I den situation ligger pallen meder typisk parallelt med transportretningen, og her kan kæderne placeres direkte under pallens bærende punkter og sikre korrekt understøttelse gennem hele transportforløbet.

Valget mellem kædebaner og rullebaner afhænger derfor ikke kun af vægt, men også af produktets eller pallens kontruktion, understøttelsespunkter og den ønskede transportretning gennem systemet. 

Hvilke typer paller egner sig til kædebaner? 

Kædebaner anvendes ofte til EUR-paller, industripaller og specialpaller, hvor lasten skal understøttes på bestemte kontaktpunkter. Løsningen er særligt velegnet til paller med meder eller ujævn bund, hvor en traditionel rullebane ikke altid er den optimale løsning. 

Kan kædebaner håndtere tunge laster? 

Ja, kædebaner er udviklet til tunge industrielle belastninger og anvendes ofte til pallehåndtering, enhedslaster og produkter med høj vægt. Afhængigt af opbygningen kan løsningerne håndtere laster på op til ca. 1.200 kf pr. palle eller enhedslast. 

Ved dimensionering af kædebaner vurderes dog ikke kun vægten af den enkelte last. Der tages også højde for den samlede belastning på systemet. En drivstation kan eksempelvis håndtere en totalbelastning på op til 4.000 kg, afhængigt af kædebanens opbygning, længde og transportopgave. 

Hvad er forskellen på belastning pr. enhedslast og totalbelastning pr. drivstation? 

Belastning pr. enhedslast angiver den maksimale vægt på den enkelste palle eller last, som transporteres på kædebanen. I dette tilfælde kan én palle veje på til 1.200 kg. 

Totalbelastning pr. drivstation angiver derimod den samlede vægt, som drivstationen må trække på samme tid. Hvis der eksempelvis står flere paller på kædebanen samtidig, er det den samlede belastning fra alle pallerne, der skal holdes inden for drivstationens kapacitet. I dette eksempel er grænsen 4.000 kg. 

Derfor er det ikke nok kun at se på vægten af den enkelte palle. Ved dimensionering af et kædebanesystem vurderes både lastvægt, antal paller i systemet, transportlængde og den ønskede kapacitet.