Automatiseret pallehåndtering til et stabilt og effektivt materialeflow
Når paller transporteres automatisk mellem produktion, bufferområder og lager, skabes et mere stabilt materialeflow med færre flaskehalse og mindre manuel håndtering. Vi udvikler pallehåndteringssystemer, der sikrer en sikker, effektiv og driftssikker transport af palleterede varer gennem hele produktionen.
Skab et stabilt flow af paller gennem hele produktionen
Et effektivt materialeflow handler om at få paller sikkert fra A til B - men også om at sikre, at de ankommer på det rigtige tidspunkt og i den rigtige rækkefølge. Når transporten automatiseres, bliver produktionen mere forudsigelig, og risikoen for ventetid og flaskehalse reduceres.
Vores løsninger kan blandt andet anvendes til:
- Transport mellem produtkionslinjer
- Bufferområder mellem procestrin
- Mellemlager og akkumulering
- Transport til og fra arbejdsstationer
- Intern transport mellem produktion og lager
Reducér manuel håndtering og skab en mere effektiv produktion
Manuel transport med truck eller palleløfter er ofte nødvendig, men den kan også skabe unødvendig intern trafik, ventetid og afhængighed af operatører.
Automatiseret pallehåndtering gør det muligt at skabe et mere stabilt og forudsigeligt materialeflow.
Det kan blandt andet bidrage til:
- Færre interne transporter
- Mere ensartet produktionsflow
- Bedre udnyttelse af produktionsarealet
- Øget driftssikkerhed
- Mulighed for højere kapacitet
Når materielerne bevæger sig automatisk gennem produktionen, bliver det lettere at planlægge, optimere og udvide processerne.
En løsning tilpasset din produktion
Ingen produktionsvirksomheder arbejder ens. Derfor udvikler vi pallehåndteringssystemer, der tilpasses den enkelte virksomheds layout, produkter og produktionsflow.
Løsningen kan blandt andet omfatte:
- Rullebaner
- Kædebaner
- Transfervogne
- Lifte
- Drejeborde
- Pallemagasiner
Systemerne kan integreres med eksisterende produktionslinjer eller indgå som en del af en komplet automationsløsning.
En investering i fremtidens materialeflow
Et pallehåndteringssystem er sjældent kun en løsning på et aktuelt behov. Det er en investering i en mere fleksibel produktion, hvor materialeflowet kan udvikle sig i takt med virksomheden. Den modulære opbygning gør det muligt løbende at udvide eller ombygge løsningen i takt med ændrede produktionskrav, nye produkter eller øget kapacitet.